Privat Socialrådgiver med hjerte og faglighed

Mit navn er Gitte Møller. Jeg kan hjælpe dig, hvis du eller en af dine pårørende står i en svær situation lige nu.

I 1997 blev jeg færdig med min uddannelse som socialrådgiver. Siden da har jeg arbejdet i flere kommunale forvaltninger. Desuden er jeg uddannet krops- og gestaltterapeut, coach og sorg- og traumeterapeut. Jeg har startet Privat Socialrådgivning, fordi jeg gerne vil hjælpe mennesker på vej mod bedre tider.

Min hjælp til dig består for det første af kompetent faglig vejledning til love og paragraffer. For det andet kan jeg hjælpe dig med samtaler i fred og ro, hvis du har brug for rum og tryghed. Jeg er en god lytter, som har bred erfaring med terapeutiske samtaler.

Jeg kan hjælpe dig med faglig og personlig støtte til:

  • Sygedagpengesager, pensionssager, dagpengesager, kommunale ankesager. - læs mere
  • Skilsmissesager og problemer omkring bodeling, bopælsret og samvær med børn. - læs mere
  • Anbringelse af barn eller børn (§ 54-støtte). - læs mere

Jeg er på din side

Måske føler du, at kommunens socialrådgivere er på ”systemets” side. Måske har de bare ikke tid til at give dig de gode råd og rigtige svar. Jeg tror på, at du kan og vil skabe et godt liv. Min opgave er løse praktiske problemer og vise dig muligheder for ny vækst.

Privat Socialrådgiver servicerer også virksomheder, lægeklinikker og kommunale forvaltninger.

Jeg tilbyder:

  • At stå for virksomhedens samarbejde med kommunen, når en medarbejder er langtidssyg. - læs mere
  • At løse de sociale problemer, lægen møder hos patienterne i sin praksis. - læs mere
  • En ekstra hånd til kommunens sagsbehandling og supervisionsopgaver. - læs mere